Hvis du føler dig presset i hverdagen, kan det ofte hænge sammen med, at du ikke kender dig selv. Du kender ikke dine behov og dine grænser, og det kan skade dit mentale og fysiske helbred. Læs med her, og få nogle tips til, hvordan du lærer dig selv bedre at kende!

Stress kan ofte hænge sammen med, at du ikke får sagt fra i tide. Du kender måske ikke dine behov eller dine grænser, og derfor ender du med at presse dig selv for hårdt. Det kan både ske på din arbejdsplads, i din hjemmesituation eller i forhold til dine venner.

Af den grund er det vigtigt, at du lærer dig selv at kende. Hvis du har styr på dine grænser og behov, vil det nemlig gøre din hverdag langt lettere. På den måde ved du nemlig, hvornår du har brug for en pause. Og du kan lettere sige fra, hvis noget bliver for meget.

Kom ud af dit hoved, og mærk din krop

Synes du ofte, at tankerne kører rundt i hovedet på dig? Oplever du at føle sig overvældet af idéer eller ting, som kan gå galt? Så er det tegn på, at du er for meget i dit hoved. Og det kan hurtigt medføre, at du glemmer at mærke efter i din krop.

En god måde at lære dig selv bedre at kende er derfor at finde måder, hvorpå du kan mærke din krop. Det kan f.eks. være, at du skal sætte fredag aften af til selvforkælelse og afslapning. Det kan indebære at lave en hjemmespa med lækre ansigtsmasker og cremer. Du kan også eksperimentere med dildoer eller andre former for nydelse.

Det vigtigste er, at du kommer ud af hovedet og føler din krop i stedet.

Skriv en dagbog for at tænke over din hverdag

En anden måde at blive bedre venner med dig selv er at skrive dagbog. Skriv alle dine tanker og ønsker ned på et stykke papir, og læs det igennem. Det kan også hjælpe dig med at finde nye perspektiver i hverdagen. Hvis du f.eks. har en udfordring på dit arbejde, kan det gøre en positiv forskel at se det skrevet ned på et stykke papir.

En dagbog er også god til at holde dig til ilden, hvis du har særlige mål – både privat og på din arbejdsplads. Så kan du skrive det ned og holde øje med din udvikling.

Hold teknologi-pauser, så du kan nyde stilheden

Mobiltelefoner og tablets har gjort, at det er næsten umuligt at være offline. Vi er sjældent alene, og når vi er det, sidder vi hele tiden med teknologien i hånden. Overvej derfor at holde en pause fra teknologi.

Lav f.eks. aftensmad, og spis din mad alene uden at finde mobilen frem eller tænde for fjernsynet. Eller tag en lang gåtur, hvor du nyder naturen og den friske luft – uden musik eller podcasts i ørene. Det kan gøre, at du får stresset helt af og glemmer alle dagligdagens frustrationer.

Følg disse gode tips, og få et bedre forhold til dig selv. Det kan ikke bare mindske risikoen for stress, men generelt gøre din hverdag lettere!