Lidelsen posstraumatisk stress opstår, når du har være udsat for en traumatisk hændelse. Den viser sig blandt andet ved, at du bliver ved med at genopleve hændelsen, både når du sover, og når du er vågen, og at du undgår situationer, der kan minde dig om hændelsen.
Posttraumatisk stress (PTSD) er en lidelse, der opstår, når du har været udsat for en meget barsk og rå hændelse. Det kan være et voldsomt trafikuheld, en naturkatastrofe, en voldtægt, incest eller et overfald. I alle situationerne er det selvfølgelig almindeligt, at du får en reaktion i dagene og ugerne efter, men hvis du har PTSD, vil du blive ved med at få flashbacks til hændelsen. Både når du sover, og når du er vågen.
I nogle tilfælde vil et mindre traume også kunne udløse PTSD. Det kan enten være, hvis du har været udsat for mange ”mindre” traumer i dit liv, eller hvis du tidligere har været udsat for et større traume, som du ikke har fået bearbejdet ordentligt.
Når du lider af posttraumatisk stress, vil du typisk prøve undgå at komme i situationer, der kan minde dig om hændelsen. Det kan både være i den fysiske verden og i film og på TV. Det er derfor meget normalt, at personer med PTSD isolerer sig fra omverdenen. Det er dog med til at forværre sygdommen.
Hvilke symptomer er der?
Posttraumatisk stress bliver som regel ledsaget af andre sygdomme og lidelser. Det kan blandt andet være, at:
- Du får besvær med at koncentrere dig og huske
- Du bliver ved med at genopleve en traumatisk hændelse
- Du er på vagt hele tiden og farer sammen over uventede lyde
- Du forsøger at undgå situationer, der minder dig om hændelsen
- Din personlighed forandrer sig, og du får svært ved at føle nærhed og kærlighed
Det er ikke sikkert, at du oplever symptomerne på PTSD lige efter, at du har været ude for en traumatisk hændelse. Ifølge WHO’s definition kan der godt gå flere måneder. Hvis der er gået mere end seks måneder efter traumet, før du får symptomerne, bliver det dog ikke regnet for at være PTSD.
Hvornår bør jeg gå til lægen?
Hvis du har været ude for et traume, og du føler, at du har brug for hjælp, bør du altid opsøge din praktiserende læge og tale om dine muligheder.
Ofte vil patienter med PTSD opsøge lægen, fordi de har symptomer på depression og angst eller lider af søvnløshed. Det kan derfor være svært for din læge at opdage, at du lider af PTSD.
Du bør derfor altid fortælle din læge, at du har været ude for et traume – også selvom du måske ikke føler, at det har noget med situationen at gøre. Kun på den måde har din læge mulighed for at opdage det.
Hvor mange får posttraumatisk stress?
Posttraumatisk stress er heldigvis ikke en normal lidelse i Danmark. Kun omkring 1 % af den danske befolkning lider af PTSD på et givent tidspunkt. Over et helt liv regner fagfolk med, at omkring 5 % af alle mænd og 10 % af alle kvinder vil udvikle PTSD på et tidspunkt.
For mændene er langt den største grupper soldater, der har været udsendt i krig, mens det for kvinderne i langt de fleste tilfælde er voldtægt og hustruvold, der udløser lidelsen. Omkring 30 % af alle voldtægtsofre udvikler PTSD. Derudover er lidelsen også hyppig blandt flygtninge, der kommer til Danmark og har oplevet krig og måske tortur i deres hjemland.
Inden for landets grænser er det mest normalt, at personer udvikler PTSD i forbindelse med deres arbejde. Det kan for eksempel være som brandmænd, politifolk, redningspersonale og omsorgspersonale. Man regner med, at omkring 10 % inden for disse faggrupper udvikler lidelsen.
Hvad kan jeg gøre for at forebygge posttraumatisk stress?
Det vigtigste, når du har været involveret i en traumatisk hændelse, er, at du taler med andre om den og modtager almen menneskelig omsorg. Du behøver derfor ikke nødvendigvis at tale med en fagperson. Hvis det er en oplevelse i forbindelse med dit arbejde, viser studier, at det er meget effektivt, hvis du taler med en kollega, der har lignende erfaringer.
Derudover viser undersøgelser også, at personer, der lider af en akut stressreaktion efter en traumatisk hændelse, har mindre risiko for at udvikle posttraumatisk stress, hvis de får seks sessioner med kognitiv terapi. Undersøgelser viser dog, at de seks sessioner ikke gør hverken fra eller til, hvis alle personer, der har været udsat for en traumatisk hændelse, bliver tilbudt dem.
I Danmark er det meget almindeligt at blive tilbudt en debriefing, hvis du har været udsat for noget alvorligt. Det vil særligt være i forbindelse med dit arbejde. Undersøgelser viser dog, at debriefingen ikke har nogen effekt i forhold til at forebygge PTSD. Faktisk viser nogle undersøgelser, at den tværtimod kan have den modsatte effekt.
Muligheder for behandling, hvis du lider af posttraumatisk stress
Når du skal i behandling for posttraumatisk stress, vil du typisk både blive tilbudt medicin og en form for samtaleterapi. Det kommer an på, hvordan lidelsen viser sig hos dig. Typisk vil behandlingen bestå af en kombination af de to.
Nogle prøver at dulme deres symptomer med enten piller eller alkohol. Det er dog på ingen måde vejen frem. I stedet kan det være med til at forværre din tilstand og samtidig give dig en afhængighed at slås med.
Medicinsk behandling af posttraumatisk stress
Der findes to forskellige former for medicin, der bliver brugt til behandling af posttraumatisk stress. Det er antidepressiver og benzodiazepiner. Antidepressiver kan bruges til at dæmpe psykisk smerte og angst – og selvfølgelig en depression, hvis du har udviklet det. Omkring 50 % af alle PTSD-patienter udvikler også en depression.
Benzodiazepiner er meget effektive til at dæmpe angst, men skaber også hurtigt en afhængighed. Derfor bliver de typisk kun brugt i kortere tid, hvis de overhovedet bliver brugt.
Terapiformer brugt til PTSD-patienter
De terapiformer, der har vist sig at være gavnlige for patienter med posttraumatisk stress, er kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kognitiv terapi bliver også kaldt samtaleterapi. Der afspiller du for dit indre blik situationen sammen med psykologen. Du har altid mulighed for at stoppe, hvis det bliver ubehageligt.
Med adfærdsterapi prøver du at konfrontere dig selv med de situationer, som du normalt undgår, fordi du føler dem traumatiske. Dermed kan du langsomt vænne dig til at være steder, hvor du ellers ikke ville komme før. De to terapiformer bliver typisk kombineret, lige som det også er almindeligt at kombinere med medicinsk behandling.
Der findes altså forskellige former for behandlinger af posstraumatisk stress. Det vigtigste er dog, at du reagerer hurtigt, hvis du har været ude for en traumatisk hændelse, og du har mistanke om, at du har udviklet PTSD.
Seneste kommentarer