Hvad er stress – Stress er en naturlig forekommende tilstand – hvis du kun er stresset i kortere tid. Hvis du er stresset i længere tid, er det vigtigt, at du sørger for at opsøge din læge.
Når du møder en person og spørger, hvordan vedkommende har det, er det meget muligt, at vedkommende svarer: ”Åh, jeg er så stresset for tiden.” Der er dog stor forskel på at have travlt og at være stresset.
Hvis du har travlt, vil de opgaver, som du stresser over, typisk være forbundet med lyst, mens de vil være forbundet med ulyst, hvis du er stresset. På samme måde vil du have mulighed for at fejre dine sejre, når du har travlt, mens du bare skynder dig videre med den næste opgave, når du er stresset.
Stress er altså en tilstand, hvor du ikke kan se dig ud af mængden af de opgaver, du bliver pålagt og ikke føler, at du har ressourcerne til at løse dem. Det kan både være i forhold til arbejde og privatliv, og dine ressourcer kan både være af mental, fysisk, økonomisk og tidsmæssig karakter.
Stress er godt i mindre mængder
Vores kroppe er skabt til at blive stressede, når vi står i en presset situation. De får os til at handle hurtigt og effektivt, så vi kan få løst situationen. Derfor kender du sikkert også det, at du har meget nemmere ved at tage dig sammen til at løse en opgave, når der ikke er så lang tid til deadline.
Stress i sig selv er altså ikke dårligt, men hvis du ender med hele tiden at være stresset, og du aldrig føler, at du kommer i bund med de opgaver, som du har, begynder det at blive et problem. I det tilfælde går stress over til at være en ubalance, der både kan påvirke dit fysiske og psykiske helbred.
Hvis du lider af stress i længere tid, er det normalt, at du udvikler følgesygdomme som depression, blodpropper og hjertekarsygdomme. Hvis du lider af andre fysiske sygdomme, for eksempel diabetes, astma og allergi, kan de blive forværret af, at du er stresset.
Hvilke symptomer er der på stress?
Når du lider af stress, vil du typisk opleve et af følgende symptomer:
- Øget vrede
- Tristhed
- Ubegrundet angst
- Skam
- Lavt selvværd
- Tankemylder
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Søvnproblemer
- Manglende appetit
- Stort forbrug af for eksempel mad eller alkohol
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Trykken for brystet
- Problemer med fordøjelsen
Hvornår bør jeg gå til lægen med stress?
Da det kan være svært at skelne mellem, om du er stresset i længere eller kortere tid, eller om du måske bare har travlt, er det altid bedst, at du går til lægen, hvis du har mistanke om, at du har stress. Kun på den måde kan lægen undersøge dig og fange tilstanden i tide.
Samtidig med, at det kan være svært for dig at vide, hvilken form for stress du lider af, kan symptomerne på stress også være meget diffuse. Du kan derfor sagtens have flere af symptomerne på stress, uden at det er det, du lider af.
De fleste læger bruger spørgeskemaer til at klarlægge, om du lider af stress. Der kommer du ind på en række forskellige emner i forhold til din adfærd og dit psykologiske velbefindende. Hvis du vil tage en test, inden du tager til lægen, kan du også finde en på nettet.
Måling af stresshormoner foretages kun i privat regi
Det er endnu ikke muligt for dig i det danske sundhedsvæsen at få undersøgt spyt, urin og blod for, om stresshormonet kortisol findes i det. Det er ellers muligt at påvise, hvor højt niveauet er og dermed finde ud af, om du er stresset eller ej.
Nogle private klinikker tilbyder dog, at de kan måle dit stressniveau mod betaling. Hvis du føler, at det kan give dig noget, at du ved, hvor stresset du er, kan det være en ide for dig, at du selv betaler for det.
Forskellige typer af stress
Der findes som nævnt forskellige former for stress. Hvilken form du lider af, er altså afgørende for, om du har brug for behandling eller ej, og hvilken form for behandling du i givet fald har brug for.
Kortvarig stress
I mange tilfælde vil du bare være stresset i kortere tid. Det kan for eksempel være i forbindelse med, at du skal op til en stor eksamen, du skal holde et oplæg, eller du har en vigtig deadline på arbejdet. I det tilfælde er det normalt, at du er stresset.
Når du kortvarigt er stresset, vil du dog føle, at du har styr på situationen. Du har ressourcerne til at løse opgaven, og når du har løst den, bliver du glad og kan slappe af. Du vil altså kun være stresset i forbindelse med den givne opgave.
På trods af, at der kun er tale om kortvarig stress, vil du stadig kunne opleve nogle af symptomerne på stress. Op til en stor eksamen kan det for eksempel være normalt, at du har svært ved at sove, og at du ikke har så meget appetit. Hvis det går over bagefter, er der dog ikke noget at bekymre sig om.
Kronisk stress
Kortvarig stress skal ses i forhold til langvarig stress eller kronisk stress. I det tilfælde bliver din krop ved med at være i et alarmberedskab. Du føler ikke, at du har de ressourcer, der skal til, for at løse den opgave, som du står over for.
Kronisk stress bliver ofte udløst af faktorer i både dit private liv og dit arbejdsliv. Når der bliver stillet høje krav til dig begge steder, kan det blive for meget for dig, og du kan ikke slappe af igen, selvom du får løst opgaverne.
Det er vigtigt, at du søger hjælp i forbindelse med denne form for stress, så du kan komme ned i gear igen og vende tilbage til dit normale liv.
Posttraumatisk stress
Posttraumatisk stress er en særlig stressreaktion, der opstår, når du har været udsat for en meget barsk hændelse. Det kan være en ulykke, et overfald, en voldtægt eller en naturkatastrofe. Hos mænd ses lidelsen primært hos soldater, der har været udsendte, mens den hos kvinder primært ses blandt voldtægtsofre og ofre for hustruvold.
Hvis du lider af posttraumatisk stress, vil det ofte være følgevirkninger som angst, søvnløshed og depression, der i første omgang får dig til at gå til lægen. Når du er der, er det vigtigt, at du sørger for at fortælle, at du har været ude for en voldsom oplevelse tidligere, så lægen kan stille den rigtige diagnose.
Når du lider af stress i længere tid, lige meget hvilken type det er, er det vigtigt, at du sørger for at gå til lægen. Vedkommende kan hjælpe dig med at få den rette form for behandling, så du kan vende tilbage til et normalt liv igen.
Læs også behandling af stress her.
Kommentarer eller spørgsmål til artiklen “Hvad er stress?”
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til denne artikel og temaet: Hvad er stress? Så endelig skriv nedenfor i kommentarfeltet! Så skal vi gøre hvad vi kan for give dig så godt et svar som vi kan!
Seneste kommentarer