Behandling af stress – Virkelig mange danskere bliver hvert år ramt af stress. Alligevel er der ingen officiel behandling af stress i Danmark. I stedet kommer behandlingen an på, hvad din praktiserende læge anbefaler dig.
I Danmark bliver stress regnet for at være et individuelt problem, og der findes derfor ikke en overordnet strategi for behandlingen af stress. Det på trods af, at der på en given dag i gennemsnit er 35.000 danskere, der er sygemeldte på grund af stress.
Selvom der ikke findes et samlet behandlingstilbud, findes der heldigvis mange forskellige muligheder for dig for at få behandlet din stress. Først og fremmest skal du henvende dig til din egen læge og høre, hvad han eller hun foreslår.
Fordi der er forskel på, hvad du bliver tilbudt, alt efter hvor du bor henne, og hvor du har læge henne, kan det være værd for dig at overveje selv at bruge nogle penge på behandling af stress. Hvis du føler, at der er en særlig behandling, der vil være det rette for dig, kan det være en god ide, at du betaler for den.
Overvej en hel eller delvis sygemelding
Når din praktiserende læge har konstateret, at du har stress, bør du overveje, om du skal helt eller delvist sygemeldes fra dit arbejde. Hvis det er dit arbejde, der er grunden til din stress, er det ekstra vigtigt for dig at overveje.
Hvis det ikke er dit arbejde, men for eksempel private forhold som en skilsmisse, der er skyld i din stress, er en delvis sygemelding måske en mulighed. Det giver dig tid til at tage ekstra hånd om dig selv, samtidig med at du ikke kommer helt væk fra din arbejdsplads og den støtte, som dine kolleger kan være for dig.
Lige meget om du vælger en hel eller delvis sygemelding eller slet ikke at blive sygemeldt, bør du altid inddrage din arbejdsgiver. Vedkommende kan kun hjælpe dig, hvis vedkommende ved, hvad der foregår.
Rolige motionsformer, meditation og afspænding
Når du lider af stress, er det en god ide, at du begynder at dyrke en rolig form for motion. Det kan for eksempel være yoga, svømning eller at gå ture. Det er vigtigt, at det ikke er en intens form for træning, da det kun vil være med til at øge dit stressniveau.
Derudover er der også mange stressramte, der har gode erfaringer med at dyrke meditation eller afspænding. Det hjælper deres kroppe til at slappe af, noget kroppen ellers ikke har gjort i lang tid, når du er stresset.
Samtaler med en terapeut
Mange, der lider af stress, har stor glæde af at tale med en psykolog, psykiater eller terapeut, der har specialiseret sig i stress. Samtalerne kommer ofte til at handle om, hvad, du synes, er det vigtigste i dit liv. Når du er stresset, kan det nemlig være svært for dig at fokusere på det.
Det kan lyde banalt, at du skal finde frem til det vigtige, men når du er stresset, kan det netop være noget af det, du glemmer. Mange, der bliver stressede, er perfektionister, der prøver at udføre alt i deres liv perfekt. Både i deres arbejdsliv og i deres privatliv. Der er det vigtigt at lære at prioritere de vigtigste elementer.
Mange behandlere bruger også det trick, at du hver gang, I mødes, skal sætte dig nogle realistiske mål, som du ved, at du kan overholde. Når du bliver stresset, er det fordi, du ikke føler, du har ressourcerne til at løse de opgaver, som du står over for. Når du sætter overskuelige mål, får du en succesoplevelse, når du når dem.
Ophold i naturen
Når du er ramt af stress, bør du sørge for at opholde dig så meget som muligt i naturen. Det gør noget helt særligt ved os mennesker, at vi opholder os i naturen. Det er derfor naturligt med til at gøre, at vi stresser af.
Hvis du er begyndt at dyrke en rolig form for motion, kan du derfor også udføre den i naturen. Dyrk yoga i haven, gå ture i skoven og svøm i havet. Det vil naturligt være med til at hjælpe dig med at komme ned i gear.
Føler du, at dine ophold i naturen, er virkelig gode for dig, kan du vælge at henvende dig til en naturterapeut. Vedkommende kan hjælpe dig til at komme endnu tættere på naturen og bruge den i din behandling.
Medicin mod stress?
Det ville være herligt, hvis du bare kunne tage en pille, og du så slap af med din stress. Sådan fungerer det dog ikke. Der er ingen medicin mod stress. I stedet er det vigtigt, at du sørger for at ændre de elementer i dit liv, der er med til at gøre dig stresset.
I en overgangsperiode kan det dog godt være en hjælp for dig, at du får medicin mod nogle af de symptomer, der er på stress. Det kan for eksempel være søvnløshed, dårlig mave, sure opstød og hjertekramper.
Ignorer andres dårlige råd
Når du er stresset, vil du ofte få mange råd fra andre. Typisk er de velmenende, men det er vigtigt, at du sørger for at finde ud af, hvilke råd du kan bruge, og hvilke du ikke kan. Mange råd bunder i, at folk tror, at det med stress bare er et spørgsmål om at tage sig sammen og sige nej til arbejdsopgaver. Sådan forholder det sig ikke.
Når du forholder dig til, hvilke råd du kan bruge, og hvilke du ikke kan bruge, er det også et vigtigt skridt i forhold til, at du prioriterer. Når du er stresset, er det ofte, fordi du har prøvet at nå for meget. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke bare tager alles råd til dig, men udvælger.
Der findes altså ikke én behandlingsform, som alle kommer igennem, når de har stress. I stedet handler det om, at du taler med din praktiserende læge om, hvad der er muligt – og eventuelt opsøger andre behandlingsformer, hvis du føler, at det kan hjælpe dig.
Skærmning som hjælp mod stress
Skærmning er en socialpædagogisk metode, der anvendes i arbejdet med mennesker, der lider af stress eller andre psykiske lidelser. Formålet med skærmning er at reducere antallet af stimuli, som en person er udsat for, for dermed at nedsætte vedkommendes stressniveau og fremme helingsprocessen. Denne metode er særligt relevant for patienter med stress, da den kan hjælpe dem med at genoprette en følelse af kontrol og ro i deres liv. ( Du kan læse mere om skærmning hos S-T-O-P.nu her)
I praksis indebærer skærmning, at man skaber et miljø for patienten, der er så fri for unødvendige stimuli som muligt. Dette kan omfatte begrænsning af larm, lys og sociale interaktioner, som kan være overvældende eller stressende for personen. Det kan også indebære at skabe struktur i patientens dagligdag med faste rutiner for søvn, måltider og aktiviteter, som er tilpasset individets behov og kapacitet.
For at skærmningen skal være effektiv, er det vigtigt, at den tilpasses den enkelte patient. Dette kræver en grundig forståelse for patientens særlige stressorer og en følsomhed over for, hvordan disse påvirker vedkommende. Det er også afgørende, at patienten er involveret i planlægningen af skærmningen, således at metoden opfattes som støttende og ikke restriktiv.
Skærmning kan være en del af et bredere behandlingsforløb, der også kan omfatte terapi, medicinering og undervisning i stresshåndteringsteknikker. Det er vigtigt at bemærke, at skærmning ikke er en isoleret løsning, men snarere en del af en helhedsorienteret indsats for at støtte patienten i at håndtere stress.
En af de største fordele ved skærmning er, at det giver patienten et pusterum fra de konstante krav og forventninger, som ofte er en central faktor i udviklingen af stress. Ved at reducere disse ydre påvirkninger kan patienten fokusere mere på sin egen velbefindende og heling.
I konklusion er skærmning en vigtig socialpædagogisk metode i behandlingen af stresspatienter. Ved at tilbyde et beskyttet og stimulifattigt miljø, kan skærmning hjælpe patienter med at finde ro og gradvist genopbygge deres mentale og følelsesmæssige styrke. Det er dog essentielt, at denne metode tilpasses den enkelte og indgår som en del af en integreret behandlingsplan.
Læs også artiklen om hvad posttraumatisk stress er her.
Kommentarer til artiklen: “Behandling af stress”
Har du kommentarer eller spørgsmål til artiklen “Behandling af stress” eller har du gode råd, som vi andre godt kunne lære noget af, så endelig kom med en kommentar nedenfor. Som du kan læse af ovenstående så er behandling af stress langt fra en eksakt videnskab med lette diagnoser og simple løsninger. Desværre! Til gengæld kan vi dele vores erfaringer og spørge alt det vi orker!
Seneste kommentarer