Kronisk stress

Kronisk stress forekommer, når du har været stresset gennem en længere periode, og derfor har svært ved at slappe af. Det kan påvirke både dit fysiske og dit mentale helbred. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at blive mindre stresset.

Kronisk stress er en alvorlig lidelse, der rammer mange mennesker. Modsat kortvarig stress, hvor du oplever et rush af adrenalin og skærpede sanser, vil det med kronisk stress ikke være muligt for dig at slappe af. Du føler ingen glæde, når du har overstået en opgave, som du har knoklet på: Du vil bare videre til den næste.

Du bør derfor tage det meget alvorligt, hvis du lider af kronisk stress og se på, hvad der er årsagen til det. I mange tilfælde kan du få rigtig god hjælp ved at kontakte din praktiserende læge og høre, hvilke behandlingstilbud der er.  

Hvad er kronisk stress?

Kronisk stress opstår, når du har været stresset gennem længere tid. I det tilfælde vil du ikke bare kunne slappe af, men hele tiden have symptomer på stress.

Du kan prøve at forestille dig det som, at dit stressniveau er en elastik. Når du lider af kronisk stress, har du strakt din elastik så meget og i så lang tid, at den er blevet slap eller helt er knækket, og det vil derfor tage lang tid for dig at reparere den igen.

Det har store konsekvenser for både dit arbejdsliv og dit privatliv, hvis du lider af kronisk stress. Du vil have mindre overskud, kan blive mere vred og vil ofte trække dig fra sociale sammenhænge.

Hvorfor opstår kronisk stress?

Kronisk stress opstår typisk, når du oplever, at du gennem en længere periode bliver stillet over for opgaver, som du ikke har ressourcerne til at løse. Det kan være helt konkret, at du ikke føler, at du har evnerne, men også hvis du ikke føler, at du har tiden, det fysiske overskud eller det økonomiske overskud.

Hvis du bliver presset på flere fronter, vil din risiko for at udvikle kronisk stress være særligt stor. Det kan altså for eksempel både være, hvis du ligger i skilsmisse, og hvis du står over for en krævende opgave på dit arbejde.

Derudover er der mange perfektionister, der lider af kronisk stress. Når du føler, at du skal klare alle opgaver i dit liv perfekt, kommer du netop til at lægge pres på dig selv på flere fronter.

Hvad er symptomerne på kronisk stress?

Der findes en række både fysiske og psykiske symptomer på kronisk stress. De mest almindelige er:

  • Søvnløshed
  • Let til tårer
  • Manglende overskud
  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • Uro i kroppen
  • Manglende overskud til at være social
  • Manglende evne til at fokusere og koncentrere dig

Fysiske konsekvenser ved kronisk stress

Det er svært at udføre videnskabeligt baserede undersøgelser af, hvilke konsekvenser kronisk stress har for dit fysiske helbred. Det skyldes, at det ville kræve, at der blev udført eksperimenter, hvor en gruppe blev stresset, og hvor en anden ikke gjorde, og det er ikke etisk forsvarligt.

Derfor bygger den viden, der findes om, hvordan kronisk stress påvirker helbredet på studier, hvor en stor gruppe af befolkningen er blevet fulgt over en årrække. Ud fra det har forskerne prøvet at udlede, om der er en sammenhæng mellem det at være stresset og det at blive fysisk syg efterfølgende.

Stress og hjertekarsygdomme

Der findes ret gode indikationer på, at kronisk stress giver en betydelig højere risiko for, at du kan udvikle hjertekarsygdomme. Studier viser, at der er helt op til 50 % øget risiko for hjertekarsygdomme, hvis du har et stressfyldt job.

Det er ikke kun, hvis du har et stressfyldt job, der påvirker dig over længere tid, at du kan få problemer med hjertet. Hvis du oplever en meget stressende og traumatisk begivenhed, for eksempel dit barns død, vil du også have højere risiko for at få hjertekarsygdomme.

Det skyldes, at der kommer mindre blod til hjertet, når du er stresset, lige som det også aktiverer betændelsesmekanismer og påvirker blodets evne til at koagulere, hvilket kan føre til blodpropper. 

Stress, kræft og andre sygdomme

Hvor det har været forholdsvis nemt for forskerne at bevise, at der er en sammenhæng mellem, at du har en øget risiko for hjertekarsygdomme, når du er stresset, er det sværere at bevise, at du har en øget risiko for at få kræft.

Der er udført forsøg på dyr, der viser, at der nok er en sammenhæng mellem stress og kræft, og mange forskere er overbeviste om, at der er det, selvom det ikke kan bevises.

Stress er derudover kendt for at påvirke en lang række andre sygdomme. Det er for eksempel HIV/AIDS, astma, allergi og heling af sår.  

Psykiske konsekvenser ved kronisk stress

Lider du af kronisk stress, vil din risiko for at udvikle en depression være langt højere. Undersøgelser viser, at 50-80 % af dem, der lider af en depression, har været stressede inden for de seneste seks måneder. Det er særligt personer, der er genetisk disponerede for at blive deprimerede, der har en øget risiko.

Har du tidligere haft en depression, vil stress kunne fremprovokere en ny depression. Derudover kan stress også påvirke, hvor effektiv behandlingen af din depression er. Der er derfor al mulig grund til at passe på at du ikke bliver stresset, hvis du er i risikogruppen for at udvikle en depression.

FAQ

Ofte Stillede Spørgsmål

Bør jeg blive sygemeldt, når jeg lider af kronisk stress?

Mange forbinder kronisk stress med at skulle være væk fra deres arbejde i lang tid. Det kan i sig selv være stressende, da det lægger et øget pres på din chef og dine kolleger. Det er dog helt op til dig, hvad du kan klare i forhold til arbejde.

Mange vælger dog at blive enten helt eller delvist sygemeldt fra deres arbejde og derefter trappe langsomt op på arbejdet igen. Du kan ikke bare gå fra slet ikke at arbejde eller at arbejde lidt til at arbejde på fuld tid.

Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at involvere din chef i hele forløbet. I kan aftale, at I taler om din situation en gang om måneden – lige meget om du er helt eller delvist sygemeldt. I den mellemliggende periode er det din chefs ansvar at sørge for, at dine kolleger overtager dine arbejdsopgaver, og at de ikke kontakter dig i forhold til dem.

Hvis du vil sygemeldes fra dit arbejde, skal du kontakte din praktiserende læge. Vedkommende udfører en test for at finde ud af, om du lider af stress. Derefter kan du få en lægeerklæring, så du kan blive sygemeldt.

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge kronisk stress?

Når du vil forebygge, at du bliver kronisk stresset, er det vigtigt, at du sørger for at få styr på prioriteterne i dit liv. Hvad er vigtigt for dig at nå, og hvad er mindre vigtigt? Kan du leve med, at du ikke får gjort rent lige så ofte, hvis det så giver dig mere tid med din familie for eksempel?

Når du er blevet klar over dine prioriteter, bliver det også nemmere for dig at sige til og fra i forhold til, hvilke opgaver du gerne vil løse på arbejdet, og hvilke arrangementer du gerne vil deltage i dit private liv.

En dårlig økonomi er noget, der virkelig kan være stressende. For at forebygge kronisk stress er det derfor en god ide, at du går din økonomi efter i sømmene en dag, hvor du har overskud til det. Ved at sikre dig økonomisk vil du kunne sove bedre om natten.

Kan alle få kronisk stress?

Det er svært at sige, hvilke personer der vil blive ramt af stress, og hvilke der ikke vil. Som udgangspunkt gælder, at du har en øget risiko for at blive ramt af stress, hvis du er perfektionistisk eller har lavt selvværd.

Begge dele kan gøre det svært for dig at håndtere store mængder af opgaver. Når du er perfektionist, vil du føle, at du skal løse alle opgaver, du står over for helt perfekt. Du skal derfor både være en god forælder ven, medarbejder, dyrke motion, have et hjem som i boligmagasinerne og en smart tøjstil.

Når du har lavt selvværd, vil din tiltro til, at du kan løse de opgaver, som du bliver stillet over for, være mindre. Det er netop en vigtig grund til, at du kan blive stresset, da du i det tilfælde føler, at du ikke har ressourcerne til at løse opgaverne.

Hvordan kan jeg blive behandlet for kronisk stress?

Der findes ikke et samlet behandlingstilbud for kronisk stress. Hvilken behandling du har mulighed for, kommer derfor an på, hvad din praktiserende læge anbefaler, om du har en sundhedsforsikring, der vil betale, og hvad din økonomiske formåen ellers er.

Eksempler på, hvad der hjælper, når du lider af kronisk stress:

  • Ophold i naturen
  • Meditation, mindfulness og afspænding
  • Dyrke rolige motionsformer som yoga, gå ture og svømme
  • Samtaleterapi med psykolog, stresscoach eller psykiater
  • Finde ud af, hvad der er vigtigt for dig og prioritere det

Hvilken behandling du vil have godt af, når du er stresset, er altså individuelt, lige som det også er individuelt for dig, hvorfor du får stress. Det handler derfor om, at du begynder at lytte til din krop og prøve at finde ud af, hvad du har brug for.

Andre artikler på Kronisk Stress

Her på siden kan du også læse andre artikler, der ikke er direkte relateret til kronisk stress, men som er i feltet stress og andre psykiske lidelser. Nedenfor får du en liste over nogle af vores artikler: